LANDSPROFIL

Libanon: flag, hovedstad og landeinformation

Libanon ligger på den østlige Middelhavskyst og har trods sit lille område udtalt forskelle i højden. Beirut er hovedstaden og havnebyen, mens bjergene og Bekaa-sletten danner deres egne landskabsrum. Den grønne cedertræ på det røde og hvide flag er et særligt tydeligt tegn på anerkendelse og samtidig forbundet med landets naturlige og kulturelle historie.

Test din viden →

Libanon · læringssamling

Libanon kort fortalt

Hovedstad: Beirut
Quiz-kontinentet: Asien
Sprog i referenceregister: Arabisk (officielt sprog); også spreder fransk og engelsk
Valuta: Libanesisk pund (LBP)
Befolkning: 5.849.421 (2025, Verdensbanken)
Område: 10 452 km²
Kystindstilling: Ikke indlåst
ISO-koder: LB / LBN
Internetlandssuffiks: .lb

Højeste punkt: Qornet es Saouda, 3.088 m
National ferie: 22. november
Indlandsniveau i centrum: Bekaa
Flagtræ: Ceder
Regionskommando Vest: Middelhavet
Syriens bjerge: antilibanon

Libanon: flagets udformning, betydning og historie

To røde striber omslutter en hvid mellemstribe dobbelt så høj. Midt i den står en grøn cedertræ. Træet er det afgørende kendetegn: Flaget har hverken stjerne eller halvmåne. De hvide og røde områder alene ville derimod ikke klart adskille dem fra andre nationale flag.

Factbook arkivet kombinerer rød med befrielseskampen og hvid med fred, renhed og sne i bjergene. Cederkortet er et nationalt symbol og er forbundet med holdbarhed og bestandighed. Denne træart har en konkret reference til landskabet; motivet behøver derfor ikke at forklares med en frit opfundet betydning af hver enkelt gren.

Hovedstad : Beirut

Beirut ligger på et fremspring ved Middelhavets kyst. Hovedstaden har en vigtig havn og er et vigtigt center for handel, uddannelse og kultur. Dens maritime beliggenhed forbinder det med de historiske kystbyer i den østlige Middelhavsverden, mens bjergene kun adskiller et relativt smalt kystområde fra det indre.

Byens navn er forbundet med et gammelt ord for springvand. Beiruts historie spænder over mange tidsaldre, men nutidens by må ikke sidestilles med en eneste. De tilstødende bjergområder og trafikvejene gennem disse, forklarer også, hvorfor hovedstaden er tæt forbundet med meget forskellige regioner i det lille land.

Practice denne kapital →

Libanon: geografi, historie og kultur

Fra Middelhavet stiger terrænet stejlt til Libanon-bjergene. Øst for dette ligger Bekaa Plain, længere øst for Anti- Libanon bjergene på grænsen til Syrien. Det højeste punkt i Qornet es Saouda når 3.088 meter. Sne i bjergene og varme kystforhold kan derfor forekomme geografisk tæt sammen; små betyder ikke ensartede landskaber her.

Arabisk er et officielt sprog; fransk og engelsk er også almindeligt. De sproglige forbindelser afspejler handel, uddannelse og forskellige historiske påvirkninger. Religiøst har landet også en mangfoldig historie. En repræsentation som hjemsted for kun ét samfund ville savne denne forbindelse. Den lange kysthistorie omfatter fønikiske byer, mens andre monumenter dokumenterer romerske eller senere tidsaldre.

Libanon erklærede sig uafhængigt i 1943 i forbindelse med afslutningen af den franske mandatordre. Nationalferien er den 22. november. Historiske kystbyer, tempelkomplekser og bjerglandskaber er en del af UNESCO 's kulturarv. For en landeprofil er sondringen mellem varige geografiske og kulturelle karakteristika og en hurtigt skiftende politisk eller økonomisk situation særlig vigtig.

Baalbek

Baalbek har været en UNESCO World Heritage Site siden 1984. Stedet er et af de vigtige gamle monumenter i landet og er beliggende i det indre af Bekaa. Den supplerer Libanons ofte dominerende image som en snæver kyststat med et historisk landskab i landet.

Cedars og Qadisha

Qadisha-dalen og skoven for Herrens cedertræ danner en fælles indgang til verdensarven fra 1998. Landskab, religiøs historie og nationaltræssymbolet er tydeligt forbundet her. Cedaren på flaget har således en synlig reference til et ægte beskyttet landskab.

Byblos og Tyros

Begge kystbyer har været verdensarvssteder siden 1984. De peger på den historiske betydning af det østlige Middelhavsområde for handel og kulturelle kontakter. Sammen med Beirut viser de, at kysthistorien er spredt over flere centre.