CITY

Rio de Janeiro: flag, historie og byidentitet

Rio de Janeiro er en kystby, hvis vartegn ikke kun består af individuelle bygninger. Bjerge, skov, strande og Guanabara-bugten danner tilsammen deres billede. Den hvide byflaget med blå St. Andrews 'kors og en våbenskjold i midten tilhører byen; det kan skelnes fra flag af den brasilianske stat af samme navn.

Test din viden →

Rio de Janeiro · læringssamling

Rio de Janeiro ved et blik

Navn: Rio de Janeiro
Land: Brasilien
Profiltype: By
Portugisisk byfond: 1565
Hovedstad til det franske departement Vicekongerige: Fra 1763
Ankomst af den portugisiske kongefamilie: 1808
Brasiliansk uafhængighed: 1822
Ende som national hovedstad: 1960
Bay: Guanabara Bay
Verdensarvsliste over Carioca Landskaber: 2012
Skovareal: Tijuca skov
Bjerg med Kristus figur: Corcovado "

The Flag of Rio de Janeiro

Det brede blå kors løber diagonalt fra hjørne til hjørne over den hvide klud. I centrum er byens våbenskjold. Dette skaber fire hvide felter mellem korsarmene. For pålidelig anerkendelse, diagonal kors og den centrale våbenskjold er afgørende, ikke kun den ofte anvendte farve kombination af blå og hvid.

Den viste version er et byflag og ikke en forenklet landskabsskitse. Deres heraldiske elementer har en anden funktion end turist udsigt af sukkerloaf eller Kristus figur. Uden en robust historisk afledning, bør de enkelte farver ikke tildeles specifikke strande eller bjerge; i quiz, den testbare synlige form er først tilstrækkelig.

Rio de Janeiro: Beliggenhed og territorial rolle

Rio de Janeiro er beliggende på Atlanterhavskysten i Brasilien og er hovedstaden i staten Rio de Janeira. By og stat er forskellige administrationsniveauer, selv om de har samme navn. Brasilias nuværende hovedstad er Brasília, og Rios tidligere rolle som national hovedstad er på den anden side af særlig historisk betydning.

Topografien forbinder kystsletter med stejle bjerge og skovområder. På Guanabara-bugten og på strandene mod åbent hav skabes der forskellige bylandskaber. UNESCO 's post anerkender udvalgte dele af dette samarbejde. Det henviser til et specifikt kulturlandskab og betyder ikke, at alle dele af hele byområdet er lige registreret som en verdensarvsliste.

Landskab, historie og kultur

Den portugisiske by blev grundlagt i 1565. I 1763 blev Rio hovedstaden i det brasilianske viceroyalty. Med ankomsten af den portugisiske kongefamilie i 1808, stedet modtog en ny stilling inden for monarkiet. Denne rækkefølge forklarer, hvorfor byens historie er tæt forbundet med hele Brasiliens politiske historie.

Efter uafhængighed i 1822, Rio forblev et politisk centrum for Empire og senere af Republikken. Funktionen som national hovedstad sluttede i 1960 med indvielsen af Brasília. Historiske regeringsbygninger i Rio er derfor vidnesbyrd om en tidligere statsrolle og ikke automatisk hjemsted for den nuværende brasilianske føderale regering.

UNESCO omfattede Carioca landskaber mellem bjerg og hav i World Heritage List i 2012. Anerkendelse omfatter ikke kun naturlige former, men også humanistiske rum og deres relationer. Skovområder, synspunkter, haver og kystområder illustrerer, hvordan byudvikling og et usædvanligt geografisk udgangspunkt påvirkede hinanden.

Tijuca skov

Tijuca skoven er en central del af det anerkendte landskab. Dens betydning er også tæt på tæt byggede distrikter. Her kan man forstå, at en urban naturarv ikke nødvendigvis ligger uden for storbyen, men direkte kan påvirke dens form, dens syn relationer og dens daglige opfattelse.

Corcovado "

Corcovadoen med Kristi figur er et velkendt motiv i Rio. I forbindelse med kulturlandskabet er ikke kun statuen vigtig, men også bjerget som et synspunkt og en del af byens silhuet. Forholdet mellem højde, fag og udvikling forklarer den særlige virkning af mange synspunkter i byen.

Copacabana

Copacabana kysten er et af de designede byrum, hvor havet og storbyen mødes med det samme. Stranden og promenaden er en del af et kulturelt formet landskab. Denne opfattelse udvider tanken om en ren badeby: offentligt rum, bevægelse, arkitektur og kystform danner en fælles bymæssig sammenhæng.