CITY

Amsterdam: flag, historie og byidentitet

Amsterdam er hovedstaden i Nederlandene og en by, hvis udvikling er tæt knyttet til hydraulisk teknik og handel. Dens røde-sorte flag viser tre hvide St. Andrews kors. Dam, Amstel og det planlagte kanalbælte fører til forskellige faser af denne historie. Byen kan således forstås som et voksent bofællesskab og bevidst udformet byrum på samme tid.

Test din viden →

Amsterdam · læringssamling

Amsterdam-traktaten med et blik på

Navn: Amsterdam
Land: Nederlandene
Profiltype: By
Flod: Amstel
Yderligere vandrum: IJ
Navn: Dam in the Amstel
Toldmæssige privilegier: 1275, Grev Floris V.
Kanalforlængelse: Især det 17. århundrede
UNESCO-optagelse: Kanalbælte 2010
Grænse for verdensarv: Inde i Singelgracht
Historiske handelsselskaber: VOC og WIC
Historisk Centralplads: Dam

Amsterdam flag

Flaget har tre vandrette spor i rød, sort og rød. På den sorte midterstrimmel står tre hvide skråkors ved siden af hinanden. Disse St. Andrews Crosses er ikke tre bogstaver X og bør ikke læses som at skrive i byen tegn. Deres lyse farve skaber en stærk kontrast til den sorte baggrund.

Korset tilhører den ældre våbenskjold tradition i Amsterdam. Deres nøjagtige oprindelige betydning er ikke sikret. Populære forklaringer som beskyttelse mod brand, oversvømmelse og pest bør derfor ikke fremstå som en dokumenteret historie. Den officielle turistrepræsentation skelner mellem historiske bysymboler og senere folkelige fortolkninger, som er særligt nemme at huske.

Amsterdam: Beliggenhed og territorial rolle

Amsterdam ligger på Amstel og IJ. Byens navn refererer til en dæmning i Amstel. Den urbane arkæologiske repræsentation beskriver tidlige bosættelsestrin på begge sider af floden og opførelsen af dæmningen i det 13. århundrede. Vandet var derfor samtidig grundlaget for bosættelsen, transportvejen og formålet med målrettede strukturinterventioner.

Et vigtigt dokument er toldprivilegier 1275 tildelt indbyggerne af Grev Floris V. Det er et af de tidligste skriftlige vidnesbyrd om byens historie. Byens lovudvikling fulgte senere. Første dokument, privilegium og byudvikling er forskellige historiske begivenheder; det kendte år 1275 bør derfor ikke forstås som bevis på en fuldstændig ny begyndelse på tomt terræn.

Landskab, historie og kultur

Kanalbæltet blev planlagt i stor skala i det 17. århundrede. UNESCO beskriver området inden for Singelgracht som et fremragende byensemble. Kanaler, veje og jord dannede et sammenhængende system. Det nuværende karakteristiske cityscape er således ikke kun resultatet af langsomt voksende uregelmæssigheder, men er hovedsageligt baseret på en planlagt bymæssig ekspansion.

Vandforvaltning og byplanlægning var tæt forbundet. Vådområder skulle kunne bruges til byggeri, trafikveje skulle skabes, og nye leve- og arbejdsrum skulle organiseres. Kanalerne tjente derfor flere formål. Deres nuværende maleriske virkning bør ikke skjule, at de oprindeligt var en del af en fungerende handelsby med omfattende transport- og udviklingsopgaver.

Rijksmuseum forbinder udtrykkeligt Amsterdam 's hurtige vækst i det 17. århundrede med VOC og WIC-handelsvirksomheder. Kolonisk handel udgjorde en lang række erhverv og områder i livet. Det historiske billede omfatter derfor økonomisk succes og koloniale indbyrdes afhængigheder. Den bevarede arkitektur bliver mere tilgængelig, når den bliver spurgt om vilkårene for dens velstand på det tidspunkt.

Dam og Amstel

Dampladsen ligger ved et af byudviklingens udgangspunkter. Navnet henviser til forbindelsen til dæmningen i Amstel og minder om, at dagens steder kan komme ud af tekniske og økonomiske sammenhænge. Det historiske centrum kan sammenlignes herfra med de senere udvidelser, hvis regelmæssige plantegning viser en anden planlægningshorisont.

UNESCO 's Storebælt

UNESCO Gorges Belt fik sin status som verdenskulturarv i 2010. Anerkendelsen gives til et rumligt ensemble og ikke automatisk til alle steder i dagens Amsterdam. Forskellen er vigtig i byens portrætter. Inden for det udpegede område viser kanaler, broer og huse sammen et historisk planlægningssystem, hvis samlede virkning rækker ud over betydningen af en enkelt bygning.

Tre kors i byrum

De tre kors mødes også uden for flaget i cityscape. Som et tilbagevendende tegn forbinder de forskellige steder med kommunen. Farven orange, på den anden side, tilhører en anden hollandsk symbol tradition og ikke udgør en bane af denne by flag. I samme offentlige rum kan kommunale, nationale og kongelige referencer således være synlige side om side uden at blive ligestillet.